Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Trivsel, leg, udvikling og læring til alle børn

Legen er grundlæggende for børns udvikling og læring

Legen har en værdi i sig selv og har første prioritet i børnenes liv. Legen fremmer blandt andet fantasi, virkelyst, sprog, nysgerrighed, sociale kompetencer, selvværd og identitet. Nogle gange skal legen støttes, guides og rammesættes, for at alle børn kan være med, og for at legen udvikler sig positivt for alle børn.

Dagligdagen i Børnehuset Løvbakken

Vores primære opgave er at alle børn er i god trivsel og udvikling, og at livet i børnehaven er præget af værdifulde relationer. 

Vi vægter:

  • At barnet bliver modtaget på en omsorgsfuld måde hver dag
  • At der er tid til nærvær, omsorg og fysisk kontakt efter det enkelte barns behov
  • At der skabes gode rammer om spisning
  • At barnet får hjælp til personlig hygiejne
  • At vi hjælper barnet til at blive selvhjulpen ved af- og påklædning
  • At barnet alene eller sammen med andre går i gang med nye udfordringer
  • At vi kommer ud hver dag

Vi ved, at disse tilbagevendende rutiner i hverdagen er med til, at børnene lærer noget nyt og udvikler selvværd, selvtillid og selvstændighed.

Det er de små ting i samværet, og samværsformen der tæller, og som kræver personalets opmærksomhed. Det enkelte barn skal føle sig anerkendt, og personalet skal være opmærksom på, at barnet skal støttes i sin nærmeste udviklings zone.

Det pædagogiske læringsmiljø er til stede hele dagen

Børnehaven er indrettet med forskellige læringsmiljøer, blandt andet, bilrum, puderum, musikrum, dukkekrog og læsekrog. Disse læringsrum er dynamiske og kan ændres efter den aktuelle børnegruppe.

Hver dag skaber vi forskellige læringsrum, så som lego-bygning, fodboldkamp, oprydning, spisning, forhindringsbane, leg med perler, der tegnes og laves andre kreative projekter.

Læringsrummet skabes også gennem pædagogiske og didaktiske viden og overvejelser om hvordan vi understøtter børnenes kropslige, sociale, emotionelle og kognitive læring og udvikling.